Noba

Vidste du, at oprindelsen til navnet “græskar” faktisk betyder “stor melon”?
Græskar er en spændende ingrediens med en lang historie og mange anvendelsesmuligheder. Når du steger eller bager græskar, bliver det sødt og blødt, og det passer perfekt som tilbehør til både kød og fisk - eller i lækre efterårsgryder.

Her kan du læse mere om den farverige grøntsag og, hvad du skal være opmærksom på, hvis du eller nogen, du kender, følger FODMAP-diæten 🎃

Du finder også flere opskrifter med græskar i appen - søg bare på “græskar” under opskrifter.

Næringsrig grøntsag med mange muligheder

Græskar er ikke kun dekorative; de er også en fremragende kilde til protein, kostfibre og flere vigtige vitaminer. Selv de klassiske Halloween-græskar, ofte betragtet som "prydgræskar", kan spises - og deres frø smager fantastisk, når de ristes med lidt salt! Du kan finde opskriften på dette i appen 👩🏽‍🍳

Typerne testet i laboratoriet

Vidste du, at der findes mange forskellige typer græskar? De forskellige typer græskar, som er testet af Monash, inkluderer:

• Spaghetti græskar - low FODMAP op til 75g
• Butternut græskar - low FODMAP op til 63g
• Agern squash (acorn squash)
• Japansk græskar
• Delicata græskar
• Jarradhale græskar

I danske supermarkeder er butternutgræskar det mest almindelige at finde, sammen med de klassiske pynt- eller halloween-græskar.

Butternut græskar er aflange og ligner lit en stor pære.

Er du færdig med den strenge fase? Så kan du eksperimentere med andre typer græskar, som ikke er testet af Monash, såsom Hokkaido græskar.