Noba

De fleste mennesker, der lever med IBS, har nok oplevet, at den mad, vi spiser, påvirker IBS-symptomer. Men hvad med hvornår og hvor ofte vi spiser? Faste og spise færre måltider har været et populært emne i det seneste år. Mange mennesker tror, ​​at dette kan forbedre mave- og tarmproblemer, men der er i øjeblikket meget lidt forskning, der understøtter dette.

Mange mennesker har en god effekt af at spise oftere

Erfaringsmæssigt har vi set, at mange mennesker med IBS har et måltidsmønster, hvor der kan gå lang tid mellem måltiderne, og mange springer morgenmaden over. Disse har tendens til at blive bedre ved at justere længden af ​​tiden mellem hvert måltid. Mange har faktisk haft stor gavn af at introducere et morgenmadsmåltid, i modsætning til en længere overnatningsfaste!

Illustrationsbillede

Formentlig har både dem, der reducerer antallet af måltider, og dem, der tilføjer måltider, et par ting til fælles. Det er sandsynligt, at begge dele fører til, at måltiderne bliver mere regelmæssige (hvilket betyder, at de forskellige måltider kommer på omtrent samme tidspunkt hver dag).

Derudover er det sandsynligt, at begge reducerer mellemmåltiderne mellem måltiderne og om aftenen. I så fald stemmer dette godt overens med, hvad vi ved kan være nyttigt i IBS:

• Regelmæssige måltider (det vil sige at spise de forskellige måltider på cirka samme tidspunkt hver dag). Et måltidsmønster, der kan passe til mange mennesker, er morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider efter behov.
• Undgå at springe måltider over eller lade for lang tid mellem hvert måltid. Et ophold på 3-5 timer mellem hvert måltid vil være et godt udgangspunkt for de fleste.
• Undgå at spise sent om aftenen

Illustrationbillede snack

Forhåbentlig får vi flere undersøgelser om faste og måltidsrytme ved IBS i de kommende år. Hvad de vil vise, er det for tidligt at sige noget om. For de fleste IBS-patienter, som ellers er raske, er der intet til hinder for, at de kan teste, om færre måltider eller længere nattefaste kan lindre IBS-symptomer. Brug gerne IBS-dagbogen i appen for at se, om ændringerne har en effekt.

BEMÆRK: Ikke alle bør faste. Det gælder især børn og unge, gravide og ammende, personer, der er undervægtige, underernærede eller tidligere har haft spiseforstyrrelser. Hvis du har tilstande som diabetes, eller tager du medicin for blandt andet blodtryk eller hjertesygdomme, bør du også være forsigtig. Vi anbefaler altid at drøfte kostændringer med din praktiserende læge eller anden sundhedsperson.

Referencer:

[1]: National Institute for Health and Clinical Excellence. Irritable bowel syndrome in adults. Diagnosis and management of irritable bowel syndrome in primary care London: NICE, 2008.

[2]: Cozma-Petrut A, Loghin F, Miere D, Dumitraşcu DL. Diet in irritable bowel syndrome: what to recommend, not what to forbid to patients! World J Gastroenterol. (2017)

[3]: Clevers E, Nordqvist A, Törnblom H, Tack J, Masclee A, Keszthelyi D, Van Oudenhove L, Simrén M. Food-symptom diaries can generate personalized lifestyle advice for managing gastrointestinal symptoms: A pilot study Neurogastroenterol Motil. (2020)