Noba

Debatten om ultraforarbejdet mad har for nylig fået øget opmærksomhed på grund af den stigende videnskabelige forskning og den øgede forbrugerbevidsthed. Men hvad er ultraforarbejdet mad egentlig, og hvad ved vi om dens rolle i udviklingen af irritabel tyktarm (IBS)? Mens nogle studier antyder en mulig sammenhæng, er beviserne stadig begrænsede, og der kan ikke drages nogen definitive konklusioner om, hvorvidt ultraforarbejdet mad direkte bidrager til IBS.

Hvad er ultraforarbejdet mad?

Maden, vi spiser, findes på et spektrum af forarbejdning. For bedre at forstå graden af forarbejdning i vores kost bruger forskere ofte NOVA-klassifikationssystemet, som blev udviklet af forskere ved São Paulo Universitet i Brasilien (1). Dette system opdeler fødevarer i fire kategorier:

1) Uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer – Hele fødevarer med lidt eller ingen forarbejdning, såsom friske grøntsager, kød, usaltede nødder og frosne naturlige produkter.

2) Forarbejdede kulinariske ingredienser – Grundlæggende ingredienser, der bruges til madlavning og smagsforbedring, såsom olier, smør, sukker og salt.

3) Forarbejdede fødevarer – Fødevarer, der fremstilles ved at kombinere kategori 1 og 2, primært for smag eller konservering. Eksempler inkluderer konserverede grøntsager, ost, dåsefisk og friskbagt brød.

4) Ultraforarbejdet mad og drikke – Industrielt fremstillede produkter med tilsætningsstoffer, der sjældent bruges i hjemmekøkkener, såsom farvestoffer, emulgatorer og kunstige aromaer. Disse fødevarer er designet til bekvemmelighed, har en høj smagsappel og indeholder ofte lange ingredienslister. Eksempler inkluderer pakkede snacks, kulsyreholdige drikke, energibarer, instant-nudler og frosne færdigretter. Ultraforarbejdet mad markedsføres intensivt og har ofte en lang holdbarhed (2).

Selvom der kan forekomme en vis grad af forarbejdning i alle fødevarekategorier (fx frysning eller tilsætning af konserveringsmidler), skiller ultraforarbejdet mad sig ud ved sin omfattende ændring og tilstedeværelsen af tilsætningsstoffer (2). FN har udtrykt bekymring over det stigende forbrug af ultraforarbejdet mad – ikke kun af sundhedsmæssige årsager, men også på grund af dens økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Du kan læse mere om det her: The UN Decade of Nutrition, the NOVA food classification and the trouble with ultra-processing. .

Hvordan er ultraforarbejdet mad forbundet med sundhedsproblemer?

Ultraforarbejdet mad er blevet kædet sammen med forskellige helbredsproblemer, herunder hjerte-kar-sygdomme (3, 4), diabetes (5) og kræft (6). Studier viser, at kost med et højt indhold af ultraforarbejdet mad ofte har en lavere ernæringsmæssig kvalitet, med højere indtag af mættet fedt, samlet fedt og frit sukker samt lavere fiber-, protein- og mikronæringsstofindhold (7). Disse faktorer er kendte drivkræfter bag flere helbredsproblemer.

Desuden har forskning antydet en mulig sammenhæng mellem ultraforarbejdet mad og visse inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) (8, 9, 10, 11, 12). En meta-analyse fra 2023 viste, at et højere forbrug af ultraforarbejdet mad var forbundet med en øget risiko for Crohns sygdom, men ikke ulcerøs colitis (13). Der er behov for mere forskning for at forstå de præcise mekanismer bag disse sammenhænge.

Tilgængeligheden og forbruget af ultraforarbejdet mad stiger. I nogle vestlige lande kommer mere end 50 % af energiforbruget fra ultraforarbejdet mad (14, 15).

NOVA-klassificeringssystemet kategoriserer fødevarer baseret på deres forarbejdningsgrad, men tager ikke hensyn til deres ernæringsmæssige indhold. Som et resultat kan både pakket fuldkornsbrød og chokolade klassificeres som ultraforarbejdet mad (UPF), selvom fuldkornsbrød indeholder vigtige næringsstoffer, der bidrager til en balanceret kost. Dette viser, at to personer, der spiser meget ultraforarbejdet mad, kan have meget forskellige kostvaner. Mange studier tager dog ikke højde for disse forskelle, hvilket gør det svært at drage klare konklusioner. Derfor er der behov for mere forskning for at forstå mekanismerne bag disse mulige sammenhænge.

En af de udfordringer, der ofte forbindes med ultraforarbejdet mad, er, at den kan bidrage til et højt kalorieindtag, hvilket er forbundet med visse sundhedsproblemer. Dog kan fødevareforarbejdning også bruges til at reducere kalorieindholdet, som det ses i produkter som fedtreducerede alternativer, sukkerfri drikke og lavkaloriesødestoffer. Ved at sænke kalorieindtaget kan disse forarbejdede fødevarer hjælpe med at forebygge overforbrug af kalorier og understøtte en sundere vægtregulering.

Mange kritikere mener derfor, at dette er en forenkling af forholdet mellem kost og sundhed. I stedet for udelukkende at fokusere på forarbejdningsgraden mener mange eksperter, at det giver mere mening at se på specifikke næringsstoffer—såsom mættet fedt, sukker og fibre—som er kendt for at have stor betydning for vores helbred.

Sammenhængen mellem ultraforarbejdet mad og IBS

Irritabel tyktarm (IBS) er en almindelig mave-tarm-lidelse, der påvirker omkring 10 % af verdens befolkning (17). De præcise årsager til IBS er stadig uklare, men faktorer som ændret tarmmikrobiota, forstyrrelse af tarmen motorik, ubalance i tarm-hjerne-aksen og visceral hyperfølsomhed menes at spille en rolle.

Efterhånden som forbruget af ultraforarbejdet mad er steget, er forekomsten (hvor almindeligt noget er) af IBS også steget. Selvom der ikke er påvist en direkte årsagssammenhæng, tyder nogle studier på en sammenhæng mellem et højt indtag af ultraforarbejdet mad og en øget risiko for IBS (18, 19).

To studier har undersøgt forbindelsen mellem ultraforarbejdet mad og IBS-risiko:

• Wu et al. 2024: En stor prospektiv kohortundersøgelse med næsten 200.000 deltagere viste, at et højere forbrug af ultraforarbejdet mad øgede risikoen for at udvikle IBS. Deltagerne blev fulgt i gennemsnitligt 11,3 år, og resultaterne var konsistente selv efter justering for faktorer som alder, køn, BMI, rygning og alkoholforbrug (18).
• Schnabel et al. 2018: En tværsnitsundersøgelse fra den franske NutriNet-Santé-kohorte med over 30.000 deltagere viste, at dem med det højeste indtag af ultraforarbejdet mad havde 25 % højere risiko for IBS sammenlignet med dem med det laveste indtag (19).

Mulige forklaringer på sammenhængen inkluderer fødevaretilsætningsstoffer i ultraforarbejdet mad, som kan påvirke tarmens sundhed, samt ingredienser med et højt FODMAP-indhold, der ofte findes i ultraforarbejdet mad, og som er kendt for at udløse IBS-symptomer. Derudover har en kost med et højt indtag af ultraforarbejdet mad ofte et lavt fiberindhold, hvilket også kan spille en rolle. Disse studier antyder en potentiel forbindelse, men da de er observationsstudier, kan de ikke endegyldigt fastslå, at ultraforarbejdet mad direkte forårsager IBS. Dette skyldes, at sådanne studier ikke kan tage højde for alle faktorer, der påvirker deltagernes sundhed, og andre forstyrrende faktorer kan være på spil, såsom livsstilsforskelle, genetik osv. Mere forskning er nødvendig for at afklare disse sammenhænge.

Mens der er behov for mere forskning for at forstå den direkte rolle af ultraforarbejdet mad i IBS, er én diætstrategi konsekvent blevet vist at reducere IBS-symptomer: low FODMAP-diæten.

Low FODMAP-diæten: Den bedste diætstrategi for IBS

Mens vi venter på mere forskning om ultraforarbejdet mad og IBS, anses én diætstrategi for at være en effektiv behandling for størstedelen af IBS-patienter: low FODMAP-diæten (20). Denne videnskabeligt underbyggede diæt, udviklet af forskere ved Monash University, reducerer IBS-symptomer markant ved at reducere fermenterbare kortkædede kulhydrater, der kan forårsage fordøjelsesbesvær såsom oppustethed, luft i maven og mavesmerter hos nogle personer (21).

Diæten følger en struktureret 3-trinsproces for at identificere og eliminere specifikke fødevaretriggere, samtidig med at den sikrer en balanceret ernæring (21). Da low FODMAP-diæten allerede er restriktiv, kan en yderligere udelukkelse af ultraforarbejdet mad dog udgøre en ekstra udfordring. I stedet for helt at undgå ultraforarbejdet mad kan en mere praktisk tilgang være at prioritere hele, næringsrige fødevarer, samtidig med at man træffer informerede valg om ultraforarbejdede produkter.

Low FODMAP-fødevarer, der ikke er ultraforarbejdede

Heldigvis findes der mange næringsrige fødevarer, der enten er uforarbejdede eller kun forarbejdede, og som trygt kan indgå i en low FODMAP-diæt:

• Kornprodukter: Havre, boghvede, hirse, quinoa
• Nødder og frø: Peanuts, pecannødder, macadamianødder samt de fleste frø er low FODMAP
• Grøntsager og frugt: Mange grøntsager og frugter er low FODMAP, såsom grønkål, pak choi, gulerod, konservesmajs, ananas, kiwi, cantaloupe, blåbær og flere (frosne varianter er lige så næringsrige!)
• Sunde fedtkilder: Olivenolie, smør, ahornsirup, krydderurter, mange krydderier, ost
• Proteinkilder: Fisk, skaldyr, kød, fast tofu, konserveslinser, kikærter og bønner
• Brød: Surdejsbrød lavet på hvede eller spelt

Hvordan Noba kan hjælpe

Noba er en app designet til at støtte personer, der følger en low FODMAP-diæt – eller som kender nogen, der gør. Med Noba kan du:

✅ Finde og navigere i low FODMAP-fødevarer
✅ Spore dit fødevareindtag og dine symptomer
✅ Få ekspertbaseret vejledning om IBS-håndtering
✅ Opdage lækre low FODMAP-opskrifter

Hvis du følger en low FODMAP-diæt, kender nogen med IBS, eller gerne vil udforske, hvordan Noba fungerer – læs mere her!

Kilder

1. Monteiro CA, Levy RB, Claro RM, Castro IR, Cannon G. A new classification of foods based on the extent and purpose of their processing. Cad Saude Publica. 2010 Nov;26(11):2039-49. doi: 10.1590/s0102-311x2010001100005. PMID: 21180977.
2. Monteiro CA, Cannon G, Levy RB, Moubarac JC, Louzada ML, Rauber F, Khandpur N, Cediel G, Neri D, Martinez-Steele E, Baraldi LG, Jaime PC. Ultra-processed foods: what they are and how to identify them. Public Health Nutr. 2019 Apr;22(5):936-941. doi: 10.1017/S1368980018003762. Epub 2019 Feb 12. PMID: 30744710; PMCID: PMC10260459.
3. Srour B, Fezeu LK, Kesse-Guyot E, Allès B, Méjean C, Andrianasolo RM, Chazelas E, Deschasaux M, Hercberg S, Galan P, Monteiro CA, Julia C, Touvier M. Ultra-processed food intake and risk of cardiovascular disease: prospective cohort study (NutriNet-Santé). BMJ. 2019 May 29;365:l1451. doi: 10.1136/bmj.l1451. PMID: 31142457; PMCID: PMC6538975.
4. Juul F, Vaidean G, Lin Y, Deierlein AL, Parekh N. Ultra-Processed Foods and Incident Cardiovascular Disease in the Framingham Offspring Study. J Am Coll Cardiol. 2021 Mar 30;77(12):1520-1531. doi: 10.1016/j.jacc.2021.01.047. PMID: 33766258.
5. Duan MJ, Vinke PC, Navis G, Corpeleijn E, Dekker LH. Ultra-processed food and incident type 2 diabetes: studying the underlying consumption patterns to unravel the health effects of this heterogeneous food category in the prospective Lifelines cohort. BMC Med. 2022 Jan 13;20(1):7. doi: 10.1186/s12916-021-02200-4. PMID: 35022060; PMCID: PMC8756643.
6. Fiolet T, Srour B, Sellem L, Kesse-Guyot E, Allès B, Méjean C, Deschasaux M, Fassier P, Latino-Martel P, Beslay M, Hercberg S, Lavalette C, Monteiro CA, Julia C, Touvier M. Consumption of ultra-processed foods and cancer risk: results from NutriNet-Santé prospective cohort. BMJ. 2018 Feb 14;360:k322. doi: 10.1136/bmj.k322. PMID: 29444771; PMCID: PMC5811844.
7. Martini D, Godos J, Bonaccio M, Vitaglione P, Grosso G. Ultra-Processed Foods and Nutritional Dietary Profile: A Meta-Analysis of Nationally Representative Samples. Nutrients. 2021 Sep 27;13(10):3390. doi: 10.3390/nu13103390. PMID: 34684391; PMCID: PMC8538030.
8. Chen J, Wellens J, Kalla R, Fu T, Deng M, Zhang H, Yuan S, Wang X, Theodoratou E, Li X, Satsangi J. Intake of Ultra-processed Foods Is Associated with an Increased Risk of Crohn's Disease: A Cross-sectional and Prospective Analysis of 187 154 Participants in the UK Biobank. J Crohns Colitis. 2023 Apr 19;17(4):535-552. doi: 10.1093/ecco-jcc/jjac167. PMID: 36305857; PMCID: PMC10115229.
9. Vasseur P, Dugelay E, Benamouzig R, Savoye G, Lan A, Srour B, Hercberg S, Touvier M, Hugot JP, Julia C, Buscail C. Dietary Patterns, Ultra-processed Food, and the Risk of Inflammatory Bowel Diseases in the NutriNet-Santé Cohort. Inflamm Bowel Dis. 2021 Jan 1;27(1):65-73. doi: 10.1093/ibd/izaa018. PMID: 32055825.
10. Narula N, Wong ECL, Dehghan M, Mente A, Rangarajan S, Lanas F, Lopez-Jaramillo P, Rohatgi P, Lakshmi PVM, Varma RP, Orlandini A, Avezum A, Wielgosz A, Poirier P, Almadi MA, Altuntas Y, Ng KK, Chifamba J, Yeates K, Puoane T, Khatib R, Yusuf R, Boström KB, Zatonska K, Iqbal R, Weida L, Yibing Z, Sidong L, Dans A, Yusufali A, Mohammadifard N, Marshall JK, Moayyedi P, Reinisch W, Yusuf S. Association of ultra-processed food intake with risk of inflammatory bowel disease: prospective cohort study. BMJ. 2021 Jul 14;374:n1554. doi: 10.1136/bmj.n1554. PMID: 34261638; PMCID: PMC8279036.
11. Meyer A, Dong C, Casagrande C, Chan SSM, Huybrechts I, Nicolas G, Rauber F, Levy RB, Millett C, Oldenburg B, Weiderpass E, Heath AK, Tong TYN, Tjønneland A, Kyrø C, Kaaks R, Katzke VA, Bergman MM, Palli D, Masala G, Tumino R, Sacerdote C, Colorado-Yohar SM, Sánchez MJ, Grip O, Lindgren S, Luben R, Gunter MJ, Mahamat-Saleh Y, Boutron-Ruault MC, Carbonnel F. Food Processing and Risk of Crohn's Disease and Ulcerative Colitis: A European Prospective Cohort Study. Clin Gastroenterol Hepatol. 2023 Jun;21(6):1607-1616.e6. doi: 10.1016/j.cgh.2022.09.031. Epub 2022 Oct 12. PMID: 36243353.
12. Lo CH, Khandpur N, Rossato SL, Lochhead P, Lopes EW, Burke KE, Richter JM, Song M, Ardisson Korat AV, Sun Q, Fung TT, Khalili H, Chan AT, Ananthakrishnan AN. Ultra-processed Foods and Risk of Crohn's Disease and Ulcerative Colitis: A Prospective Cohort Study. Clin Gastroenterol Hepatol. 2022 Jun;20(6):e1323-e1337. doi: 10.1016/j.cgh.2021.08.031. Epub 2021 Aug 28. PMID: 34461300; PMCID: PMC8882700.
13. Narula N, Chang NH, Mohammad D, Wong ECL, Ananthakrishnan AN, Chan SSM, Carbonnel F, Meyer A. Food Processing and Risk of Inflammatory Bowel Disease: A Systematic Review and Meta-Analysis. Clin Gastroenterol Hepatol. 2023 Sep;21(10):2483-2495.e1. doi: 10.1016/j.cgh.2023.01.012. Epub 2023 Jan 31. PMID: 36731590.
14. Rauber F, da Costa Louzada ML, Steele EM, Millett C, Monteiro CA, Levy RB. Ultra-Processed Food Consumption and Chronic Non-Communicable Diseases-Related Dietary Nutrient Profile in the UK (2008⁻2014). Nutrients. 2018 May 9;10(5):587. doi: 10.3390/nu10050587. PMID: 29747447; PMCID: PMC5986467.
15. Martínez Steele E, Popkin BM, Swinburn B, Monteiro CA. The share of ultra-processed foods and the overall nutritional quality of diets in the US: evidence from a nationally representative cross-sectional study. Popul Health Metr. 2017 Feb 14;15(1):6. doi: 10.1186/s12963-017-0119-3. PMID: 28193285; PMCID: PMC5307821.
16. Gibney MJ, Forde CG, Mullally D, Gibney ER. Ultra-processed foods in human health: a critical appraisal. Am J Clin Nutr. 2017 Sep;106(3):717-724. doi: 10.3945/ajcn.117.160440. Epub 2017 Aug 9. Erratum in: Am J Clin Nutr. 2018 Mar 1;107(3):482-483. doi: 10.1093/ajcn/nqx068. PMID: 28793996.
17. Black CJ, Ford AC. Global burden of irritable bowel syndrome: trends, predictions and risk factors. Nat Rev Gastroenterol Hepatol. 2020 Aug;17(8):473-486. doi: 10.1038/s41575-020-0286-8. Epub 2020 Apr 15. PMID: 32296140.
18. Wu S, Yang Z, Liu S, Zhang Q, Zhang S, Zhu S. Ultra-Processed Food Consumption and Long-Term Risk of Irritable Bowel Syndrome: A Large-Scale Prospective Cohort Study. Clin Gastroenterol Hepatol. 2024 Jul;22(7):1497-1507.e5. doi: 10.1016/j.cgh.2024.01.040. Epub 2024 Mar 21. PMID: 38522476.
19. Schnabel L, Buscail C, Sabate JM, Bouchoucha M, Kesse-Guyot E, Allès B, Touvier M, Monteiro CA, Hercberg S, Benamouzig R, Julia C. Association Between Ultra-Processed Food Consumption and Functional Gastrointestinal Disorders: Results From the French NutriNet-Santé Cohort. Am J Gastroenterol. 2018 Aug;113(8):1217-1228. doi: 10.1038/s41395-018-0137-1. Epub 2018 Jun 15. PMID: 29904158.
20. Black CJ, Staudacher HM, Ford AC. Efficacy of a low FODMAP diet in irritable bowel syndrome: systematic review and network meta-analysis. Gut. 2022 Jun;71(6):1117-1126. doi: 10.1136/gutjnl-2021-325214. Epub 2021 Aug 10. PMID: 34376515.
21. Gibson PR. History of the low FODMAP diet. J Gastroenterol Hepatol. 2017 Mar;32 Suppl 1:5-7. doi: 10.1111/jgh.13685. PMID: 28244673.