Noba

Artiklen er udgivet af National Competence Service for Functional Gastrointestinal Diseases ved Health Bergen i Norge. Gennem vores samarbejde videregiver vi denne artikel, da den er relevant for alle Noba-brugere.

IBS er en kompleks tilstand. De fleste, der har IBS, lider af flere problemer end blot fordøjelsesproblemer og mavesmerter. Flere af kroppens systemer, såsom nervesystemet, immunsystemet og det hormonelle system, er ofte påvirket, hvilket ofte resulterer i en mangfoldighed af symptomer. Det er netop på grund af dette, at hver patient med IBS er forskellige og dermed også unik.

Konsekvenserne heraf er, at det er meget svært at finde én løsning med én specifik behandling, der passer til alle. Dette er frustrerende for både patient og behandler. Patienter med IBS vil opleve, at tilstanden er påvirket af flere faktorer, som ikke kun er begrænset til biologiske og fysiske faktorer, men også sociale, psykologiske og kognitive samt miljømæssige faktorer. Alt dette betyder, at vi i mødet med patienter med IBS oftest også hører om udfordringer med en række plager og symptomer i kroppen ud over mave/tarm-problemer:

• Træthed (udmattelse)
• Søvnforstyrrelser (ofte insomnia)
• Muskelsmerter og skeletsmerter (hovedpine, nakke-/skulder-/armsmerter, brystsmerter, lændesmerter/bækkensmerter/hoftesmerter og bensmerter)
• Cirkulationsforstyrrelser (kolde hænder og fødder)
• Generel overfølsomhed i kroppen (følelse af at være anspændt, urolig, rastløs, lys- og lydfølsom, smertepåvirket, hurtig puls)
• Angst
• Frygtundvigelsesadfærd Mange af disse symptomer tænker vi er et resultat af, at kroppens stresssystemer er aktiveret, og at kroppens egen beredskab er aktiveret. At have kropslig beredskab (ofte kendt som kamp-flugt-mekanismen) er fornuftigt i mange situationer, hvis man faktisk er i fare. Det er dog uhensigtsmæssigt, hvis en sådan beredskab er aktiveret hele tiden, især hvis man er i situationer, hvor man faktisk ikke har behov for sådan beredskab. Vores erfaring er, at mange patienter med IBS ofte vil føle på sådan uhensigtsmæssig beredskab, som giver sig til kende i de symptomer, der er listet ovenfor.

I håndteringen af IBS er stresshåndtering derfor meget nyttig. Der findes mange måder at angribe dette på, og i nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt med en mere tværfaglig tilgang med hjælp fra læge, fysioterapeut og psykolog. Der er dog også relativt enkle skridt, man selv kan tage på egen hånd. Her kommer 3 tips til selvstyring af stress:

1. Vores åndedræt er ikke kun essentielt for at overleve, det er også måske den mest effektive måde hurtigt at påvirke graden af beredskab i kroppen på. Når vi er stressede, holder vi ofte vejret ved at maven og kæben bliver spændt. Tænk bare på udtrykkene "sommerfugle i maven", "dårlig mavefornemmelse", "gå rundt med en klump i maven" og "bide tænderne sammen". Dette resulterer i en mere overfladisk vejrtrækning, samtidig med at man typisk bruger mere nakke muskler i stedet for mellemgulvet til at trække vejret.

For at berolige kroppen er det derfor vigtigt at fokusere på at slippe spændingen i kæben (ikke bide) og i mavemusklerne. Man ønsker at forestille sig, at brystkassen bevæger sig udad til siderne og mærke, at maven kommer lidt ud, når man trækker vejret ind, og at brystkassen sænker sig igen, når man ånder ud. Den vigtigste del af vejrtrækningscyklussen er udåndingsfasen.

Vi anbefaler derfor, at man har et forhold 1:2 på indånding:udånding, når man øver dette som afspænding (f.eks. 2 sekunder ind og 4 sekunder ud). Sørg for at ånde helt ud, før du trækker vejret ind igen.

2. Opmærksomhedstræning (mindfulness). Dette er let for nogle, mens andre synes, det er for svært og ikke kan drage fordel af det, men det er oftest et spørgsmål om træning. Når man er stærkt påvirket af symptomer, og måske især smerter, er det ofte svært at tænke på andet, hvilket gør, at vi kan miste fokus på både det, der sker omkring os, men også miste fokus på de vigtige ting i livet. Opnærksomhedstræning handler enkelt sagt om at forbedre vores evne til kontinuerligt at flytte fokus for lettere ikke at lade symptomerne komme i vejen for at leve vores liv i overensstemmelse med det, der er vigtigt, værdifuldt og meningsfuldt.

Pointen med opmærksomhedstræning er IKKE at fjerne symptomer, men snarere at kunne "bære" med os gener, samtidig med at man gør det, der er vigtigt for os. Dette vil virke stressreducerende, hvilket ofte vil dæmpe oplevelsen af de symptomer, vi har. Der findes mange ressourcer tilgængelige uden at man behøver at opsøge professionel hjælp. Et godt eksempel er en mindfulness-app, der hedder "Headspace", som er tilgængelig på både Apple App Store og Android.

3. Træning. Det er stort set altid en god idé at træne, uanset om man har gener eller ej. Det er vigtigt, at man vælger at gøre noget, der er gennemførligt og bæredygtigt over tid. Man behøver ikke nødvendigvis at træne på et fitnesscenter. Træning kan effektivt gøres både hjemme eller udendørs uden noget udstyr.

Forskning har vist, at træning, der fremmer kondition, kan være særligt effektivt for patienter med IBS. Et godt eksempel på dette er kortvarig intensiv intervaltræning. For at komme ordentligt i gang med dette kan vi anbefale NTNU's 7-ugers træningsprogram (https://www.ntnu.no/cerg/treningsprogram)

Kilde: Eirik Østvold, Manuelt terapeut/Specialfysioterapeut.