Noba

I de senere år er der opstået en debat om brugen af ​​tilsætningsstoffet carrageenan i fødevarer. I denne artikel vil vi belyse emnet og se lidt på forskningen bag.

Hvad er carrageenan?

Carrageenan (E407) er et tilsætningsstof dannet af rødalger og består af to simple sukkerarter. Carrageenan indeholder minimalt med energi og har evnen til at danne en geléagtig konsistens. Det betyder, at forbindelsen bruges som fortykningsmiddel i fødevarer og som erstatning for fedt ved at binde vand og gøre produkter saftigere uden tilsætning af fedt (1). For at et tilsætningsstof kan godkendes af den norske fødevaremyndighed, skal det først godkendes af EU (EFSA; European Food Safety Authority), og brugen af ​​ingrediensen skal bl.a. ikke udgøre en sundhedsrisiko (2). Carrageenan er godkendt af både EU og den norske fødevaremyndighed.

Billede: Carrageenan er dannet af alger

Debatten omkring brugen af ​​carrageenan

I de senere år har nye forskningsundersøgelser sat gang i en debat omkring brugen af ​​carrageenan i fødevarer. Forskellige museundersøgelser peger på, at indtagelse af carrageenan kan forårsage en gentagelse af betændelse i tyktarmen (hos mennesker er de mest almindelige kroniske inflammatoriske sygdomme i tarmen Crohns sygdom og colitis ulcerosa med ledtilstanden "IBD" (inflammatorisk tarmsygdom på engelsk) , inflammatorisk tarmsygdom på norsk), ændringer i immunforsvaret og øget risiko for type 2-diabetes (3, 4).Forskerne bag flere af undersøgelserne mener, at dette sker gennem en ændring i tarmens bakteriesammensætning.Forbrugerne har været engageret. , hvilket har ført til, at flere fødevareproducenter nu overvejer at stoppe brugen af ​​tilsætningsstoffet (5) .

Forskellige produkter med carrageenan, som er low FODMAP. At skulle skære disse genstande kan være udfordrende på en allerede begrænset diæt.

De undersøgelser, der er lavet, er hovedsageligt museundersøgelser. Der er flere udfordringer forbundet med dyreforsøg. Flere af undersøgelserne er lavet på et lille antal mus, der ofte har fået høje doser carrageenan per kilo kropsvægt sammenlignet med, hvad mennesker får gennem maden. Derudover fik musene ofte tilsætningsstoffet i ren form eller i drikkevandet, og ikke som en del af et fødevareprodukt, som mennesker gør. Desuden kan man ikke drage direkte konklusioner fra dyreforsøg til mennesker.

Dyreforsøg er ganske vist grundlaget, når et acceptabelt dagligt indtag (ADI) af tilsætningsstoffer bestemmes. I modsætning hertil bestemmes ADI ud fra den dosis, der ikke viser nogen alvorlige effekter for den mest følsomme alvorlige effekt, og denne dosis ganges med en sikkerhedsfaktor (ofte 1/100) for at tilføje en ekstra sikkerhedsmargin. På denne måde reduceres mængden af ​​tilsætningsstoffet, der er sikkert at bruge i fødevarer, betydeligt, så man kan være sikker på at indtage en mængde, der ikke er skadelig (6). Det betyder, at vurderingen om at godkende et tilsætningsstof og beslutningen om at fjerne et tilsætningsstof sker på to forskellige måder.

Der er få undersøgelser af virkningerne af carrageenan, der er blevet udført på mennesker. I en undersøgelse fra 2017 (3) blev 12 personer, der havde forbedret deres inflammatoriske tarmsygdom (remission), delt i to grupper; en gruppe på syv personer (tre droppede ud, fire fuldførte) modtog kapsler uden carrageenan, mens den anden gruppe på fem personer fik kapsler med carrageenan. I den sidste gruppe havde tre ud af fem en gentagelse af deres betændelse i tarmen.

Inflammatorisk tarmsygdom er en kronisk sygdom, og bedring af sygdommen er ofte til stede i perioder og er forbigående. Det er derfor svært at sige, om tilbagefaldet for gruppen, der fik kapsler med carrageenan, er tilfældigt eller ej. Undersøgelsen havde meget få deltagere og lav power (statistisk power fortæller noget om sandsynligheden for at finde en effekt, og lav power kan betyde, at man finder en effekt, der i virkeligheden ikke er der (7, 8)). Desuden blev undersøgelsen stoppet, da forskellen mellem grupperne var statistisk signifikant (statistisk signifikans opnås, når man ved hjælp af statistik tester, at resultatet er 95 % sikkert, og at det kun er 5 % sikkert, at det resultat, man har fået, er tilfældigt ), hvilket kan forstyrre et reelt resultat, hvis undersøgelsen var fortsat.

Resultaterne i undersøgelsen er baseret på såkaldte p-værdier, som knap er statistisk signifikante (mere info om p-værdier her). Denne måde at måle forskel mellem to grupper på er meget usikker, når undersøgelsen kun indeholder 12 deltagere (en p-værdi giver et mere sikkert resultat, jo flere deltagere er i undersøgelsen). Derudover er det ikke særligt værdifuldt kun at bruge p-værdier alene til at sige, at der er en reel forskel mellem grupperne (9)

Carrageenan og IBS, og hvad skal man gøre, mens man venter på mere viden?

Til dato er der kun lidt eller ingen forskning i, hvordan carrageenan påvirker IBS. Ved IBS har man ikke betændelse i tarmen, og det er usandsynligt, at carrageenan vil give betændelse. EFSA er i gang med en ny sikkerhedsvurdering af tilsætningsstoffet (10). Det er svært at give råd til, hvad man skal gøre, mens man venter på flere studier og mere viden. Indtil nu er der for få undersøgelser med for bred vifte af resultater (om andre forhold end IBS), til at disse kan give vejledning til konklusioner og anbefalinger.

Det må være op til hver enkelt at vælge, om man vil være "forsigtig" eller ej, men konsekvent fravalg af produkter med carrageenan til personer, der allerede har en begrænset diæt, såsom med IBS eller IBD, kan potentielt føre til ernæringsproblemer og mangel stater. Derudover er det vigtigt ikke at tillægge fødevarer egenskaber, som vi ikke med sikkerhed ved, at de har. Dette kan skabe unødig madangst og frygt for at spise bestemte fødevarer. For fødevareproducenter er det vigtigt at være sikker på, at stoffer, der kan erstatte carrageenan, er et bedre alternativ (5).

Vi anbefaler at lytte til fagfolk og deres behandlere (læge og klinisk ernæringsekspert), når det kommer til rådgivning om sundhed, kost og ernæring.

Referencer

1. Store norske leksikon. Karragenan (E407) 2019 [Available from: https://snl.no/karragenan_-_E407.

2. Mattilsynet. Godkjenning av tilsettingsstoffer 2013 [Available from: https://www.mattilsynet.no/mat_og_vann/tilsatte_stoffer/tilsetningsstoffer/godkjenning_av_tilsettingsstoffer.11241

3. Bhattacharyya S, Feferman L, Tobacman JK. Distinct Effects of Carrageenan and High-Fat Consumption on the Mechanisms of Insulin Resistance in Nonobese and Obese Models of Type 2 Diabetes. J Diabetes Res. 2019;2019:9582714.

4. Martino JV, Van Limbergen J, Cahill LE. The Role of Carrageenan and Carboxymethylcellulose in the Development of Intestinal Inflammation. Front Pediatr. 2017;5:96.

5. NRK. Flere matprodusenter vurderer stans i bruk av populært e-stoff 2021 [Available from: https://www.nrk.no/vestfoldogtelemark/flere-matprodusenter-vurderer-stans-i-bruk-av-populaert-e-stoff-1.15617224.

6. US Food and Drug Administration - Center for Food Safety and Applied Nutrition. Chapter II, Agency Review of Toxicology Information in Petitions for Direct Food Additives and Color Additives Used in Food. URL: https://www.fda.gov/media/72232/download Toxicological Principles for Safety Assessment of Direct Food Additives and Color Additives Used in Food1993.

7. Låg T. Statistisk svakhet er en utfordring i forskning 2018 [Available from: https://psykologisk.no/2018/08/statistisk-svakhet-er-en-utfordring-i-forskning/

8. Melby-Lervåg M. Å vurdere kvalitet på forskning: Se opp for de trøblete tre 2016 [Available from: https://utdanningsforskning.no/artikler/2016/a-vurdere-kvalitet-pa-forskning-se-opp-for-de-troblete-tre/.

9. Lysne V, Olsen T. Veiledende eller villedende? En simulert studie 2018 [Available from: https://www.ntfe.no/journal/2016/4/c-8/Veiledende_eller_villedende?_En_simulert_studie.

10. Authority EFS. Call for technical and toxicological data on carrageenan (E 407) for uses in foods for all population groups including infants below 16 weeks of age 2018 [Available from: https://www.efsa.europa.eu/en/consultations/call/call-technical-and-toxicological-data-carrageenan-e-407-uses-foods