

📸 Billedet er taget af Rasmus Gundorff Sæderup
Risalamande er en klassisk juledessert, som kan tilberedes lavFODMAP-venligt. Det er vigtigt at bruge laktosefri mælk til risengrøden. Opskrift på risengrød kan findes i appen.
Mandler er lavFODMAP i mængder op til 12 g, så beregn denne mængde mandler per person. Hvis du ønsker flere nødder, kan du tilsætte valnødder eller pekannødder, som er lavFODMAP i større mængder.
Da kirsebær er høj FODMAP, har vi lavet en alternative sauce med hindbær, som kan erstattes med jordbær efter ønske.
Antal portioner: 4 portioner
1. Hak mandlerne enten fint eller groft efter eget ønske. Rør dem i skålen med den kolde risengrød.
2. Tilsæt flormelis til grøden.
3. Pisk fløden til en let flødeskum i en anden skål.
4. Fordel den letpiskede flødeskum lidt efter lidt i grøden, og vend forsigtigt rundt, indtil den er helt fordelt.
5. Sæt risalamanden på køl indtil den skal spises (gerne 2-3 timer).
1. Optø bærrene (hvis du bruger frosne) og blend dem med en stavblender, indtil de er helt glatte.
2. Lav en sukkersirup ved at koge vand og sukker sammen, indtil sukkeret er helt opløst.
3. Bland noget af sukkersiruppen med bærrene.
4. Du kan servere saucen, som den er, eller si den gennem en finmasket si for en glattere konsistens. Brug en ske til at presse så meget som muligt gennem sien, så kun frøene bliver tilbage.
5. Smag saucen til med mere sukkersirup, hvis du ønsker en sødere sauce. Opbevar den køligt indtil servering. Saucen kan holde sig i op til en uge.
6. Saucen er også lækker som tilbehør til andre desserter som panna cotta, is, cheesecake og brownie.
Tip: Hvis du ønsker en tykkere sauce, kan du koge den med lidt maizena (1-2 spsk), som du først blander med lidt vand (1-2 spsk). Kog op og lad sovsen simre, indtil den har den ønskede konsistens.
God fornøjelse!